Projekter udført med omhu…

Hos Omhu Entreprise går vi til alle opgaver med sans for detaljen, kærlighed til håndværket og selvfølgelig med den største omhu i udførelsen – uanset projektets størrelse.

Her er et udpluk af blot nogle af de opgaver vi har udført.
Lad os høre fra dig, hvis du har et projekt du gerne vil vende med os.

Totalrenovering af gæstetoilet

Der var ikke meget, der var værd at bevare i det gamle gæstetoilet i patriciervillaen fra 1915. Opgaven var derfor en totalrenovering, der samtidig gav mulighed for at efterisolere de kolde ydermure indvendigt samt etablere gulvvarme.

Projektet indebar desuden en total renovering og genopretning af det smukke dørparti, der havde i årenes løb havde sat sig næsten tre cm. i den ene side.

Ydeligere info

  • Indvendig isolering af ydermure
  • Etablering af flisegulv med gulvvarme
  • Montering af ny sanitet og VOLA-armatur
  • Opbygning af toiletmøbel og hylder
  • Renovering af dørparti incl. ny DSB-lås i messing
  • Diverse elarbejde
  • Diverse malearbejde, bl.a. gulddbemaling af søjle

Renovering af hall

De fleste af de smukke patriciervillaer byder velkommen med en imponerende hall – og denne fra århundredets begyndelse er ingen undtagelse. Den største udfordring i forbindelse med renoveringen viste sig at være det smukke, originale marmorgulv.

På et tidligere tidspunkt var 1,5 m2 af fliserne blevet fjernet i forbindelse med installeringen af et klædeskab. Efter et større detektivarbejde lykkedes det at identificere marmor-typen – og fremskaffe et lille parti fra marmorbruddet i byen Fauske i nordnorge.

Ydeligere info

  • Reetablering, renovering og polering af originalt gulv i norsk Fauske-marmor
  • Montering af stuk
  • Renovering af originale døre
  • Montering af nye gulvpaneler
  • Montering af nye dørtrin
  • Diverse elarbejde
  • Diverse malearbejde

Totalrenovering af køkken

Køkkenet fra 70’erne i denne patriciervilla fra 1914 blev installeret i det rum, der førhen havde funktion af herreværelse. I forbindelse med totalrenoveringen af køkkenet valgte men at reetablere den gamle veranda i ny, topisoleret version med kæmpe sprosse-vinduespart mod haven, hvilket samtidig lagde 8 m2 til rummet.

Ydeligere info

  • Montering af elementkøkken i linoleum fra andShuffle samt hårde hvidevarer fra Miele og Gaggenau
  • Montering af flisevæg med antikke genbrugsfliser fra Villeroy & Boch
  • Montering af vinduesparti fra Bøjsøe
  • Etablering af sildebensparket med gulvvarme
  • Diverse elarbejde
  • Diverse malearbejde

Totalrenovering af balkon

Den smukke gamle træbalkon i villaen fra 1890 kunne ikke længere modstå tidens tand, og blev udskiftet med en ny i samme romantiske stil.

Ydeligere info

  • Opbygning af balkon i klassisk stil med flade træbalustre, profilerede håndlister/stolper mv.
  • Diverse malearbejde

Høje paneler

De høje vægpartier i denne klassiske patriciervilla nærmest kaldte på høje paneler. Målene på alle delene er nøje tilpasset rummets dimensioner.

Ydeligere info

  • Panelerne er opbygget på den traditionelle/”rigtige” måde med såkaldte spejle (det profilerede midterstykke) samt profilerede mellem– og top/bundstykker i mdf.
  • Profileret top– og fodliste i fyr
  • Diverse malearbejde

Sildebensparket med gulvvarme

De tilbageblevne gamle plankegulve i denne villa fra århundredskiftet var efter flere rumændringer ikke værd at bevare. Dette resulterede i etablering af et smukt olieret sildebensparketgulv i eg samt gulvvarme i villaens stueplan.

Ydeligere info

  • Opretning af eksisterende bjælkelag
  • Isolering af etageadskillelsen mod kælder
  • Etablering af forskalling med varmefordelingsplader og varmeslanger
  • Etablering af sildebensparket i eg på krydsfinerplader
  • Montering af høje, specialdesignede fodpaneler

Indhent et uforpligtende tilbud

Kontakt os i dag og vi vender retur hurtigst muligt.